Buddhas første prædiken efter hans oplysning centreret om de fire ædle sandheder, som er fundamentet for buddhismen. En måde at forstå konceptet er at se sandhederne som hypoteser og buddhisme som processen med at verificere disse hypoteser eller indse sandheden i sandheden.
De fire ædle sandheder
En almindelig, sjusket gengivelse af sandheden fortæller os, at livet lider; lidelse er forårsaget af grådighed; lidelse slutter, når vi holder op med at være grådige; måde at gøre det på er at følge noget, der kaldes den ottefoldige sti.
I en mere formel indstilling læser sandheden:
- Sandhed om lidelse (dukkha)
- Sandheden om lidelsens årsag (samudaya)
- Sandheden om slutningen af lidelse (nirhodha)
- Sandheden om den sti, der frigør os fra lidelse (magga)
Ofte hænges folk sammen med "livet lider" og beslutter, at buddhismen ikke er for dem. Hvis, hvis man tager sig tid til at værdsætte, hvad de fire ædle sandheder virkelig handler om, vil alt andet omkring buddhismen være meget klarere . Lad os se på dem én ad gangen.
Den første ædle sandhed
Den første ædle sandhed oversættes ofte som "livet lider." Dette er ikke så uhyggeligt, som det lyder; det er faktisk helt modsat, hvorfor det kan være forvirrende.
Meget forvirring skyldes den engelske oversættelse af Pali / Sanskrit-ordet dukkha som "lidelse." Ifølge Ven. Ajahn Sumedho, en Theravadin munk og lærd, betyder ordet faktisk "ude af stand til at tilfredsstille" eller "ikke er i stand til at bære eller modstå noget." Andre lærde erstatter "lidelse" med "stressende."
Dukkha henviser også til alt, hvad der er midlertidigt, betinget eller sammensat af andre ting. Selv noget dyrebart og underholdende er dukkha, fordi det slutter.
Buddha sagde heller ikke, at alt om livet er nådesløst forfærdeligt. I andre prædikener talte han om mange typer lykke, såsom familiens livs lykke. Men når vi ser nærmere på dukkha, ser vi, at det berører alt i vores liv, inklusive lykke og glade tider.
Buddha lærte blandt andet, at skandhaerne er dukkha. Skandhaerne er komponenterne i et levende menneske: form, sanser, ideer, forudindtagelser og bevidsthed. Med andre ord, det animerede organ, du identificerer som dig selv, er dukkha, fordi det er impermanent, og det vil til sidst omgås.
Den anden ædle sandhed
Den anden ædle sandhed lærer, at årsagen til lidelse er grådighed eller lyst. Selve ordet fra de tidlige skrifter er tanha, og dette oversættes mere præcist som "tørst" eller "trang".
Vi søger konstant efter noget uden for os selv for at gøre os glade. Men uanset hvor succesrige vi er, forbliver vi aldrig tilfredse. Den anden sandhed fortæller os ikke, at vi skal opgive alt, hvad vi elsker for at finde lykke. Det egentlige spørgsmål her er mere subtil; det er tilknytningen til det, vi ønsker, der får os i problemer.
Buddha lærte, at denne tørst vokser fra uvidenhed om mig selv. Vi går gennem livet og griber den ene ting efter den anden for at få en følelse af sikkerhed omkring os selv. Vi knytter ikke kun til fysiske ting, men også ideer og meninger om os selv og verden omkring os. Derefter bliver vi frustrerede, når verden ikke opfører sig, som vi synes, den skal, og vores liv ikke stemmer overens med vores forventninger.
Buddhistisk praksis medfører en radikal ændring i perspektiv. Vores tendens til at opdele universet i "mig" og "alt andet" forsvinder. Med tiden er udøveren bedre i stand til at nyde livets oplevelser uden dom, bias, manipulation eller nogen af de andre mentale barrierer, vi opfører mellem os selv og hvad der er reelt.
Buddhas lære om karma og genfødsel er tæt knyttet til den anden ædle sandhed.
Den tredje ædle sandhed
Buddhas lære om de fire ædle sandheder sammenlignes undertiden med en læge, der diagnosticerer en sygdom og ordinerer en behandling. Den første sandhed fortæller os, hvad sygdommen er, og den anden sandhed fortæller os, hvad der forårsager sygdommen. Den tredje ædle sandhed udviser håb om en kur.
Løsningen på dukkha er at stoppe med at hænge fast og sætte sig fast. Men hvordan gør vi det? Faktum er, at det ikke kan udføres ved en viljest handling. Det er umuligt bare at løfte sig selv, fra nu af vil jeg ikke efterspørge noget. Dette fungerer ikke, fordi de forhold, der giver anledning til trang, stadig vil være til stede.
Den anden ædle sandhed fortæller os, at vi klæber os til ting, som vi tror vil gøre os glade eller holde os i sikkerhed. At gribe efter den ene flygtige ting efter den anden tilfredsstiller os aldrig længe, fordi det hele er impermanent. Det er først, når vi ser dette for os selv, at vi kan stoppe med at gribe. Når vi ser det, er det let at give slip. Trangen ser ud til at forsvinde af sig selv.
Buddha lærte, at vi gennem flittig praksis kan sætte en stopper for trang. At afslutte hamsterhjulsjagen efter tilfredshed er oplysning (bodhi, "vækket"). Det oplyste væsen eksisterer i en tilstand kaldet nirvana.
Den fjerde ædle sandhed
Buddha tilbragte de sidste 45 år af sit liv med at prædike om aspekter af de fire ædle sandheder. Størstedelen af disse handlede om den fjerde sandhed: stien (magga).
I den fjerde ædle sandhed foreskriver Buddha som læge behandlingen for vores sygdom: Den ottfoldige sti. I modsætning til i mange andre religioner har buddhismen ingen særlig fordel ved blot at tro på en doktrin. I stedet lægger vægten på at leve læren og gå stien.
Stien er otte brede praksisområder, der berører enhver del af vores liv. Det spænder fra undersøgelse til etisk adfærd til hvad du gør for at leve til øjeblikkeligt øjeblik mindfulness. Hver handling af krop, tale og sind adresseres af stien. Det er en sti til efterforskning og disciplin, der skal gås resten af ens liv.
Uden stien ville de første tre sandheder bare være en teori. Praksisen af den ottefoldige sti bringer dharma til ens liv og får det til at blomstre.
At forstå sandheden tager tid
Hvis du stadig er forvirret over de fire sandheder, skal du tage hjerte; det er ikke så enkelt. At sætte pris på, hvad sandheden betyder, tager år. Faktisk definerer grundlæggende forståelse af de fire ædle sandheder i nogle buddhismeskoler selve oplysningen.
