Mindfulness er en af de mest basale praksis i buddhismen. Det er en del af den ottefoldige sti og er en af de syv oplysende faktorer. Og det er i øjeblikket trendy. Mange mennesker, der ikke har nogen særlig interesse i resten af buddhismen, har taget op mindfulness-meditation, og nogle psykologer har brugt mindfulness-teknikker som en terapeutisk praksis.
Selvom det er forbundet med meditation, lærte Buddha sine tilhængere at øve opmærksomhed hele tiden. Mindfulness kan hjælpe os med at opfatte tingenes illusoriske natur og bryde selvklæbningens bånd.
Mindfulness i buddhistisk forstand går ud over bare at være opmærksom på ting. Det er en ren bevidsthed fri for vurderinger og begreber og selvreference. Ægte mindfulness tager disciplin, og Buddha rådede til at arbejde med fire fonde for at træne sig selv til at være opmærksom.
De fire fundamenter er referencerammer, der normalt optages én ad gangen. På denne måde begynder eleven med en simpel mindfulness af ånde og går videre til mindfulness af alt. Disse fire fonde undervises ofte i forbindelse med meditation, men hvis din daglige praksis chant, kan det også fungere.
Mindfulness of Body
Det første fundament er mindfulness af krop. Dette er en bevidsthed om kroppen som krop noget opleves som åndedræt og kød og knogler. Det er ikke "min" krop. Det er ikke en form, du beboer. Der er bare krop.
De fleste indledende mindfulness-øvelser fokuserer på ånden. Dette oplever ånde og åndedræt. Det er ikke at tænke på ånden eller komme med ideer om ånde.
Når evnen til at bevare opmærksomheden bliver stærkere, bliver udøveren opmærksom på hele kroppen. På nogle skoler med buddhisme kan denne øvelse omfatte en bevidsthed om aldring og dødelighed.
Kropsbevidsthed tages i bevægelse. Chanting og ritualer er muligheder for at være opmærksomme på kroppen, når den bevæger sig, og på denne måde træner vi os selv til at være opmærksomme, når vi heller ikke mediterer. I nogle skoler med buddhisme har nonner og munke praktiseret kampsport som en måde at bringe meditativt fokus i bevægelse, men mange daglige aktiviteter kan bruges som "kropsøvelse".
Mindfulness of Feelings
Det andet fundament er mindfulness af følelser, både kropslige fornemmelser og følelser. I meditation lærer man at bare observere følelser og fornemmelser kommer og går, uden dommer og uden at identificere sig med dem. Med andre ord er det ikke "mine" følelser, og følelser definerer ikke, hvem du er. Der er bare følelser.
Undertiden kan dette være ubehageligt. Hvad der kan komme op kan overraske os. Mennesker har en forbløffende evne til at ignorere vores egne ængstelser og vrede og endda smerter, undertiden. Men at ignorere fornemmelser, som vi ikke kan lide, er usundt. Når vi lærer at observere og anerkende vores følelser, ser vi også, hvordan følelser spreder sig.
Mindfulness of Mind
Det tredje fundament er mindfulness i sind eller bevidsthed. "Sindet" i dette fundament kaldes citta. Dette er et andet sind end det, der tænker tanker eller træffer afgørelser. Citta ligner mere bevidsthed eller opmærksomhed.
Citta er undertiden oversat "hjerte-sind", fordi det har en følelsesladet kvalitet. Det er en bevidsthed eller bevidsthed, der ikke består af ideer. Imidlertid er det heller ikke den rene bevidsthed, der er den femte skandha.
En anden måde at tænke på dette fundament er "mindfulness of mental state." Ligesom fornemmelser eller følelser, kommer og går vores sindstilstand. Nogle gange er vi søvnige; undertiden er vi urolige. Vi lærer at observere vores mentale tilstande uformelt, uden dom eller mening. Når de kommer og går, forstår vi tydeligt, hvor uvæsentlige de er.
Mindfulness af Dharma
Det fjerde fundament er mindfulness af dharma. Her åbner vi os for hele verden, eller i det mindste den verden, vi oplever.
Dharma er et sanskrit ord, der kan defineres på mange måder. Du kan tænke på det som "naturlov" eller "som tingene er." Dharma kan henvise til Buddhas doktriner. Og dharma kan referere til fænomener som manifestationer af virkeligheden.
Dette fundament kaldes undertiden "mindfulness of mental objects." Det er fordi alle de utallige ting omkring os eksisterer for os som mentale genstande. Det er, hvad de er, fordi det er sådan, vi genkender dem.
I dette fundament praktiserer vi opmærksomhed om alle tinges eksistens. Vi er opmærksomme på, at de er midlertidige, uden selv-essens og betinget af alt andet. Dette bringer os til læren om afhængig oprindelse, som er den måde, alt interisterer på.
