Bardo Thodol, befrielse gennem hørelse i mellemstaten er almindeligt kendt as den døde tibetanske bog. Det er blandt de mest berømte værker inden for buddhistisk litteratur.
Skrivningen er bedst kendt som en guide gennem mellemstaten (eller bardo ) mellem død og genfødsel. Dog kan lære i bogen læses og værdsættes på mange forskellige og subtile niveauer.
Origins
Den indiske mester Padmasambhava kom til Tibet i slutningen af det 8. århundrede. Han huskes af tibetanerne som Guru Rinpoche ("Precious Master"), og hans indflydelse på tibetansk buddhisme er uberegnelig.
I henhold til tibetansk tradition komponerede Padmasambhava Bardo Thodol som en del af et større værk kaldet Cycle of Peaceful and Wrathful Guities . Denne tekst blev skrevet af hans kone og studerende, Yeshe Tsogyal, og derefter skjult i Gampo-bakkerne i det centrale Tibet. Teksten blev opdaget i det 14. århundrede af Karma Lingpa.
Der er tradition, og så er der lærde. Historisk stipend antyder, at værket havde flere forfattere, der skrev det over en periode på mange år. Den aktuelle tekst stammer fra det 14. eller 15. århundrede.
Forståelse af Bardo
I sin kommentar til Bardo Thodol forklarede den afdøde Chogyam Trungpa, at bardo betyder "gap" eller interval af suspension, og at bardo er en del af vores psykologiske sammensætning. Bardo-oplevelser sker med os hele tiden i livet, ikke bare efter døden. " Bardo Thodol" kan læses som en guide til livserfaringer såvel som en guide til tiden mellem død og genfødsel.
I sit arbejde Luminous Tomity sagde lærde og oversætter Francesca Fremantle, at "oprindeligt bardo kun henviste til perioden mellem det ene liv og det næste, og det er stadig dens normale betydning, når det nævnes uden nogen kvalifikation." Imidlertid "Ved at videreforedle forståelsen af essensen af bardo kan den derefter anvendes på hvert eksistens øjeblik. Det nuværende øjeblik, nuet, er en kontinuerlig bardo, der altid er ophængt mellem fortiden og fremtiden."
Bardo Thodol i tibetansk buddhisme
Bardo Thodol læses traditionelt for en døende eller død person, så han eller hun kan frigøres fra samsara-cyklussen gennem at høre den. Den døde eller døende person ledes gennem møder i bardo med vrede og fredelige guddomme, smukke og skræmmende, som skal forstås som fremskrivninger af sindet.
Buddhistisk lære om død og genfødelse er ikke let at forstå. Det meste af tiden, når folk taler om reinkarnation, betyder de en proces, hvor en sjæl, eller en eller anden essens af ens individuelle selv, overlever døden og genfødes i en ny krop. Men ifølge den buddhistiske doktrin om anatman er der ingen sjæl eller "selv" i betydningen et permanent, integreret, autonomt væsen. Når det er tilfældet, hvordan fungerer genfødsel, og hvad er det, der genfødes?
Dette spørgsmål besvares noget forskelligt af de mange Buddhismeskoler. Tibetansk buddhisme lærer om et sindsniveau, der altid er med os, men så subtilt, at få nogensinde bliver opmærksomme på det. Men i døden eller i en tilstand af dyb meditation bliver dette sindniveau manifesteret og flyder over liv. Metaforisk sammenlignes dette dybe sind med lys, en strømmende strøm eller vinden.
Dette er kun den barste forklaring. For fuldt ud at forstå disse lærdomme tager det mange års undersøgelse og praksis.
Gennem Bardo
Der er bardoer inden for bardo, der svarer til de tre organer i Trikaya. Bardo Thodol beskriver disse tre bardoer mellem død og genfødsel:
- Dødets øjeblik bardo.
- Den højeste virkeligheds bardo.
- Bardo ved at blive.
Dødets øjeblik bardo
" Bardo Thodol " beskriver en opløsning af det selv, der er skabt af skandhaerne og et falde af den ydre virkelighed. Den bevidsthed, der forbliver, oplever sindets sande natur som et blændende lys eller lysstyrke. Dette er dharmakayas bardo , alle fænomener , der ikke er manifesteret, er fri for karakteristika og sondringer
Den højeste virkeligheds bardo
" Bardo Thodol " beskriver lys i mange farver og visioner om vrede og fredelige guddomme. De i bardo bliver udfordret til ikke at være bange for disse visioner, der er sindets fremskrivninger. Dette er sambhogakayas bardo, belønningen for åndelig praksis.
Bardo ved at blive
Hvis den anden bardo opleves med frygt, forvirring og ikke-realisering, begynder bardo at blive. Fremskrivninger af karma vises, som vil forårsage genfødsel i et af de seks rige. Dette er nirmanakayas bardo, den fysiske krop, der vises i verden.
Oversættelser
Der er flere oversættelser af " Bardo Thodol " på tryk, og blandt dem er følgende:
- WY Evans-Wentz (redaktør) Lama Kazi Dawa-Samdup (oversætter), " Tibetansk bog om de døde ", 1927, 1960. Dette var blandt de første engelske oversættelser og citeres ofte, selvom nogle af de nyere er mere læsbare.
- Chogyam Trungpa og Francesca Fremantle, " The Tibetan Book of the Dead ", 1975. Chogyam Trungpa's kommentar gør denne udgave til et godt valg.
- Robert A. Thurman (oversætter), forord af Hans hellighed Dalai Lama, " Den døde tibetanske bog ", 1993. Professor Thurmans oversættelser er altid læsbare og engagerende.
- Graham Coleman (redaktør), Thupten Jinpa (redaktør), Gyurme Dorje (oversætter), forord af Hans hellighed Dalai Lama, " The Tibetan Book of the Dead: First Complete Translation ", 2007. Hele " Cycle of Peaceful and Wrathful Guities, "hvoraf nogle ikke blev vist i tidligere oversættelser.
