Jesaja 49:15 illustrerer Guds storhed kærlighed til os. Selvom det er ekstremt sjældent for en menneskelig mor at opgive sin nyfødte baby, ved vi, at det er muligt, fordi det sker. Men det er ikke muligt for vores himmelske Fader at glemme eller undlade at elske sine børn fuldt ud.
Jesaja 49:15
"Kan en kvinde glemme sit ammende barn, at hun ikke skulle have medfølelse med søn af hendes skød? Selv disse kan måske glemme, men alligevel vil jeg ikke glemme dig." (ESV)
Guds løfte
Næsten alle oplever tider i livet, hvor de føler sig helt alene og forladte. Gennem profeten Jesaja giver Gud et enormt trøstende løfte. Du føler dig måske helt glemt af ethvert menneske i dit liv, men Gud vil ikke glemme dig: "Selv hvis min far og mor forlader mig, vil Herren holde mig tæt" (Salme 27:10, NLT).
Guds billede
Bibelen siger, at mennesker blev skabt efter Guds billede (1. Mosebog 1: 26 27). Da Gud skabte os mandlige og kvindelige, ved vi, at der er både maskuline og feminine aspekter af Guds karakter. I Jesaja 49:15 ser vi hjertet af en mor i udtrykket af Guds natur.
En mor s kærlighed betragtes ofte som den stærkeste og fineste i eksistensen. Gud s kærlighed overskrider endda det bedste, som denne verden kan tilbyde. sia skildrer Israel som et plejebarn i sin mor s arme våben, der repræsenterer Guds favn. Barnet er helt afhængig af sin mor og stoler på, at han aldrig vil blive forladt af hende.
I det næste vers, Jesaja 49:16, siger Gud, Jeg har indgraveret dig på mine hænder . Den Gamle Testamente ypperstepræst bar navnene på stammene i Israel på hans skuldre og over hans hjerte (2. Mosebog 28: 6 9). Disse navne blev indgraveret på juveler og knyttet til præsten clothing clothing s tøj. Men Gud har ætset navnene på sine børn på håndfladerne. I originalsproget betyder ordet indgraveret brugt her t at skære i. Vores navne er permanent skåret i Guds eget kød. De er nogensinde foran hans øjne. Han kan aldrig glemme sine børn.
Gud længes efter at være vores vigtigste kilde til trøst i tider med ensomhed og tab. Jesaja 66:13 bekræfter, at Gud elsker os som en medfølende og trøstende mor: Som en mor trøster sit barn, så vil jeg trøste dig.
Salme 103: 13 gentager, at Gud elsker os som en medfølende og trøstende far: "Herren er som en far for sine børn, øm og medfølende over for dem, der frygter ham."
Om og om igen siger Herren: "Jeg, Herren, har skabt dig, og jeg vil ikke glemme dig." (Jesaja 44:21)
Intet kan adskille os
Måske har du gjort noget så forfærdeligt, at du tror, at Gud umuligt kan elske dig. Tænk på Israels utro. Ligegyldigt hvor forræderisk og illoyal hun havde været, glemte Gud aldrig sin pagt om kærlighed. Da Israel omvendte sig og vendte sig tilbage til Herren, tilgav han altid hende og omfavnede hende, som faderen i historien om den fortabte søn.
Læs disse ord i Romerne 8: 35 39 langsomt og omhyggeligt. Lad sandheden i dem gennemsyre dit væsen:
Kan noget nogensinde adskille os fra Kristi kærlighed? Betyder det, at han ikke længere elsker os, hvis vi har problemer eller ulykke, eller bliver forfulgt, sultne eller fattige eller i fare eller truet med døden? ... Nej, trods alle disse ting ... Jeg er overbevist om, at intet nogensinde kan adskille os fra Guds kærlighed. Hverken død eller liv, hverken engle eller dæmoner, hverken vores frygt for i dag eller vores bekymringer for i morgen ikke engang helvede magter kan adskille os fra Guds kærlighed. Ingen kraft i himlen over eller på jorden under inde, intet i hele skabelsen vil nogensinde være i stand til at adskille os fra Guds kærlighed, der er åbenbaret i Kristus Jesus, vores Herre.
Nu her sa et tankevækkende spørgsmål: er det muligt, at Gud tillader os at opleve tider med bitter ensomhed, så vi opdager hans trøst, medfølelse og trofast tilstedeværelse? Når vi først oplever Gud på vores ensomme sted det sted, hvor vi føler os mest forladt af mennesker vi begynder at forstå, at han altid er der. Han har altid været der. Hans kærlighed og komfort omgiver os uanset hvor vi går.
Dyb, sjælknusende ensomhed er ofte selve oplevelsen, der trækker os tilbage til Gud eller tættere på ham, når vi driver væk. Han er med os gennem sjælens lange mørke nat. ”Jeg vil aldrig glemme dig, ” hvisker han til os. Lad denne sandhed opretholde dig. Lad det synke dybt ned. Gud vil aldrig glemme dig.
