Sarojini Naidu (1879-1949), den store indo-anglianske digter, lærde, frihedskæmper, feminist, politisk aktivist, orator og administrator, var den første kvindelige præsident for den indiske nationale kongres og den første indiske statsleder.
Sarojini Chattopadhyay eller Sarojini Naidu, som verden kender hende, blev født den 13. februar 1879 i en hinduisk bengalsk Brahmin-familie. Som barn var Sarojini meget følelsesladet og sentimental. Hun havde en fremtrædende romantisk egenskab i sit blod: "Mine forfædre i tusinder af år har været elskere af skoven og bjerggrotterne, store drømmere, store lærde, store asketiske " Alle disse egenskaber viser sig i hendes romantiske tekster, en verden af fantasi og allegorisk idealisme.
Sarojinis brev til Arthur Symons, da hun var en teenager, der inviterede ham til sit hjem, afslører sit lidenskabelige selv: ”Kom og del min udsøgte marts formiddag med mig Alle er varme og brændende og lidenskabelige, ivrige og ubeskadige i dets frodige og imponerende ønske for liv og kærlighed "Symoner fandt, " Hendes øjne var som dybe puljer, og du ser ud til at falde gennem dem ned i dybder under dybderne. " Hun var petite og plejede at klæde sig i 'klamrende silke' og bar håret løs 'lige ned ad ryggen', talte lidt og i 'en lav stemme, som blid musik'. Edmund Gosse sagde om hende, "Hun var et barn på seksten, men var allerede forunderlig i mental modenhed, utroligt godt læst og langt ud over et vestligt barn i al sin bekendtskab med verden."
Her er et udvalg af kærlighedsdigt fra The Golden Threshold af Sarojini Naidu med en introduktion af Arthur Symons (John Lane Company, New York, 1916): "The Poet's Love Song", "Ecstasy", "Autumn Song", "An Indian Love Song ", " A Love Song From the North "og" A Rajput Love Song ".
Digterens kærlighedssang
I tidevandstid, kærlighed, sikker og stærk,
Jeg har ikke brug for dig; gale drømme er mine at binde
Verden til mit ønske, og hold vinden
En stemmeløs fange til min erobrende sang.
Jeg har ikke brug for dig, jeg tilfreds med disse:
Hold tavshed i din sjæl, ud over havet!
Men i den øde times midnat, hvornår
En ekstase med stjerneklar stilhed sover
Og min sjæl hungrer efter din stemme, O,
Kærlighed, som magien i vilde melodier,
Lad din sjæl svare mig over havet.
Ecstasy
Dæk mine øjne, min elskede!
Mine øjne, der er trætte af lykke
Som af lys, der er gripende og stærk
O tavse mine læber med et kys,
Mine læber, der er trætte af sang!
Beskyt min sjæl, o min kærlighed!
Min sjæl er bøjet lav af smerterne
Og kærlighedens byrde, som nåden
Af en blomst, der er slået med regn:
O beskytt min sjæl mod dit ansigt!
Efterårssang
Som en glæde i hjertet af en sorg,
Solnedgangen hænger på en sky;
En gylden storm af glitrende skiver,
Af fair og skrøbelige og flagrende blade
Den vilde vind blæser i en sky.
Hark til en stemme, der ringer
Til mit hjerte i vindens stemme:
Mit hjerte er træt og trist og alene,
For dens drømme som de flagrende blade er gået, og hvorfor skulle jeg holde mig bagpå?
En indisk kærlighedssang
Løft op de slør, der mørkner den delikate måne
af din herlighed og nåde,
Tilbagehold ikke, o kærlighed, fra natten
af min længsel glæden ved dit lysende ansigt,
Giv mig et spyd af den duftende keora
beskytter dine pinionede krøller,
Eller en silketråd fra frynserne
der bryder drømmen om dine glimrende perler;
Svimmel vokser min sjæl med dine lokker parfume
og sangen om dine anklets caprice,
Åbn mig, beder jeg, med den magiske nektar
der bor i blomsten af dit kys.
Hun
Hvordan skal jeg give efter for din bøn,
hvordan skal jeg give din bøn,
Eller giv dig en rosenrød silke kvast,
et duftende blad fra mit hår?
Eller smid sløret fra dit hjertes ønske i slørene, der dækker mit ansigt,
Forvirv loven for min fars troskab efter en fjende
af min fars race?
Dine frændere har brudt vores hellige altere og slagtet vores hellige kine,
Den fejring af gamle trosretninger og blodet fra gamle kampe skærer dit folk og mine.
Han
Hvad er syndene i min race, elskede,
hvad er mit folk for dig?
Og hvad er dine helligdomme og kine og slægtning,
hvad er dine guder for mig?
Kærlighed husker ikke af fejder og bitre dårsker,
af fremmed, kammerat eller slægtninge,
Både i øret høres klokkene fra templet
og råben fra muezzin.
For Kærlighed annullerer det gamle forkert
og erobre det gamle raseri,
Løs med sine tårer den huskede sorg
der sullied en svunnen tid.
En kærlighedssang fra nord
Fortæl mig ikke mere om din kærlighed, papeeha *,
Vil du huske til mit hjerte, papeeha,
Drømme om glæde, der er væk,
Da det var hurtigt til min side, kom fødderne af min kæreste
Med stjerner i skumringen og daggry?
Jeg ser de bløde vinger fra skyerne på floden,
Og juvelerede med regndråber mango-blade-rysten,
Og blide grene blomster på sletten .....
Men hvad er deres skønhed for mig, papeeha,
Blomster og brusebad skønhed, papeeha,
Det bringer ikke min elsker igen?
Fortæl mig ikke mere om din kærlighed, papeeha,
Ville du genoplive i mit hjerte, papeeha
Sorg for den glæde, der er væk?
Jeg hører den lyse påfugl i skinnende skove
Råb til sin makker i daggry;
Jeg hører den sorte koels langsomt, rystende wooing,
Og søde i haven haverne og kaldet
Af lidenskabelig bulbul og due ....
Men hvad er deres musik for mig, papeeha
Sange om deres latter og kærlighed, papeeha,
For mig, forladt af kærlighed?
En Rajput Love Song
(Parvati på hendes gitter)
O kærlighed! var du en basilikumskrans til garn
blandt mine lokker,
En juveléret lås af skinnende guld til at binde omkring min ærme,
O kærlighed! var du keoras sjæl, der hjemsøger
mit silkeklæde,
En lys, vermilion kvast i de bælter, som jeg væver;
O kærlighed! var du den duftende fan
der ligger på min pude,
En sandalut eller sølvlampe, der brænder foran min helligdom,
Hvorfor skulle jeg frygte det jaloux daggry
der spreder sig med grusom latter,
Triste slør med adskillelse mellem dit ansigt og mine?
Skynd dig, o vilde bi-timer, til solens haver!
Flyv, vild papegøje dag, til frugtplantagerne i vest!
Kom, o ømme aften, med din søde,
trøstende mørke,
Og bringe mig min elskede til husly på mit bryst!
(Amar Singh i sadlen)
O kærlighed! var du den hætte med hætte på min hånd
der flagrer,
Dens kravebånd af skinnende klokker blinker, mens jeg kører,
O kærlighed! var du en turban-spray eller
flydende hegre-fjer,
Det strålende, hurtige, ikke-erobrede sværd
der svinger ved min side;
O kærlighed! var du et skjold mod
mine fjenders pile,
En amulet af jade mod farens på vejen,
Hvordan skal trommeslagets trommeslag
adskill mig fra din barm,
Eller foreningen om midnat afsluttes med dagen?
Skynd dig, o vilde hjortetimer, til solnedgangens enger!
Flyv, vild hingstdag, til græsning i vest!
Kom, rolig aften, med din bløde,
samtykke mørke,
Og bær mig til duften af min elskede bryst!
